Skip to main content

Selvstændige individer

Et af dine vigtigste mål som forælder er, at opdrage dine børn til at være selvhjulpne og selvstændige individer. Men hvad betyder det at være et selvstændigt barn?

Læs mere her om hvordan piktogrammer kan hjælpe dine børn i hverdagen.

Hvad er selvstændige børn?

Hvis dine børn er selvstændige, har de fået den overbevisning, at de er kompetente, i stand til at tage sig af sig selv samt tage ansvar for deres egne handlinger.

Et selvstændigt barn er ofte god til at tage beslutninger samt vurdere ting på egen hånd. Barnet har nemlig fået lov til at overveje forskellige muligheder og med deres forældres støtte og vejledning tage deres egne beslutninger.

Hvad er fordelen ved selvstændige børn?

Som forældre ønsker vi kun det bedste for vores børn. Derfor er vi tilbøjelige til at opfylde deres behov, så snart de opstår. Det er en måde, vi udtrykker vores kærlighed på. Men for at give børn mulighed for at få succes i livet er vi også nødt til at lære dem at være selvstændige. Det er der flere fordele ved:

  • Ikke bange for at begå fejl: Den mest effektive måde et barn lærer på er ved at gøre ting selv. Ved at prøve, og lave fejl, men til sidst få succes, lærer barnet, at man ikke skal være bange for at begå fejl.
  • Forbedrer selvværdet og styrker selvtilliden: Kan du huske den følelse, du fik sidste gang, du lavede noget alene? Børn føler også dette, når de skal klare tingene alene. De bliver mere sikre i forhold til at stå over for udfordringer, hvilket er vigtigt for at forberede dem på prøvelser senere i livet.
  • Lærer at håndtere stress: Et selvstændigt barn vil ikke være bange for at opleve vanskelige situationer på grund af det stærke selvværd. Det hjælper også barnet med at kunne håndtere stress.
  • Modenhed: For at udvikle den følelsesmæssige modenhed er børn nødt til at lære at foretage valg selv. Du kan som forælder træne dit barn i foretage valg, ved at give dit barn forskellige valgmuligheder. Selvstændige børn er selv i stand til at vælge, hvad der vil gøre dem glade.

Hvornår bliver børn mere selvstændige?

Udvikling til at være et selvstændigt individ, starter allerede fra børnene er helt små. De fleste forældre har på et tidspunkt haft et skrigende barn, der har trampet rundt af vrede på grund af den mindste ting. Eller måske har dit barn gjort noget det ikke måtte, selvom du har sagt nej tre gange. Det er der ikke noget unormalt ved.

Dit barn er blot nået til selvstændighedsalderen, som begynder, når barnet er mellem 1 til 3 år. På et tidspunkt blev dette kaldt for trodsalderen, men i dag kalder mange det i stedet for selvstændighedsalderen.

Hvordan får jeg selvstændige børn?

Ved at yde den rigtige mængde af støtte, vejledning og udfordringer kan du pleje dit barns vej mod selvstændighed. Familie, støtte og læring er nøglen til at få et selvstændigt barn. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, da du som forælder skal have de rette værktøjer.

Du skal lære, hvornår du skal gribe ind samt, hvornår du skal give plads og give slip. Børn skal nemlig have plads til at tilegne sig forskellige kvaliteter, egenskaber og færdigheder, der giver dem mod på at håndtere diverse situationer.

Hvordan opdrager jeg selvstændige børn?

For at opdrage selvstændige børn skal du være parat til at give en masse støtte, kærlighed samt besidde en stor portion tålmodighed. Her er nogle af de værktøjer, du kan gøre brug af.

Lad dit barn gøre det selv

Det begynder med blot at tilbyde din hjælp. Måske er det at binde barnets sko, hælde mælk op i et glas eller lave deres lektier. Inden længe forventer dit barn enten, at du altid hjælper eller begynder at tro på, at han eller hun ikke kan selv.

At hjælpe sit barn er selvfølgelig en del af en forældres jobbeskrivelse. Men hvis du bliver ved med at gøre ting for dit barn, som barnet selv kan, bliver det endnu mere afhængig af dig. Det er fristende at gøre ting for dit barn, som han eller hun ikke kan selv, da det oftest går hurtigere.

Men det bedste råd er at modstå denne trang og i stedet tilskynde at være selvhjulpen. Hvis du ikke gør det, kan du ende med at hæmme dit barns fremskridt.

Inddrag barnet i daglige pligter

Hvert familiemedlem spiller en vigtig rolle i en husstand. Hvis dit mål er at opdrage selvstændige børn, er der grundlæggende færdigheder, de har brug for som en fungerende voksen. At lære at rengøre et hus, tilberede sunde måltider og rydde op efter sig selv er alle vigtige ting.

Jo tidligere børn deler en del af de daglige opgaver, jo bedre er det for alle. Du kan derfor sagtens give dit barn opgaver i en tidlig alder så længe, at de er alderssvarende.

Det hjælper dit barn med at indse, at han eller hun er uundværlig for familien. Dette kan hjælpe med at opbygge selvtillid og selvværd samt opmuntre barnet til at gøre endnu mere for at hjælpe.

Hjælp dit barn til at gøre det selv

At hjælpe dit barn til at gøre det bedre sætter rammerne i forhold til, at barnet kan selv. Dog skal barnet have en smule hjælp en gang imellem for at blive selvstændig. Her klarer du det ikke for dit barn, men gør det sammen med barnet, så det næste gang kan selv.

En piktogramtavle med magneter hjælper børn med at blive mere selvstændige. Som forælder viser du med hjælp fra tavlen, hvad der forventes af dit barn og henviser til, at barnet selv kan se, hvad det næste trin er.

Ved brug af en piktogramtavle i hverdagen hjælper og understøtter du altså dit barns muligheder for at udvikle selvstændighed.

Oprethold et miljø fyldt med beslutninger

Hver eneste dag er fyldt med hundredvis af valg. Rød eller grøn bluse? Lasagne eller pastasalat? At lade dine børn træffe aldersmæssige valg hele dagen giver dem en følelse af kontrol over deres eget liv. Og ja – beslutninger fører også til en selvstændig tænkning.

Børn har brug for at lære at træffe beslutninger og opveje fordele mod ulemper. Når dine børn træffer deres egne valg, er de desuden nødt til at tage ejerskab af deres valg. Dine børn lærer herved af deres dårlige beslutninger og kan ikke bebrejde nogen anden for dem.

Nøglen er at gøre beslutningstagning til en normal del af hverdagen. Det er desuden altid en fordel at lade dine børn vide, at det er helt i orden at spørge andre til råds. Men samtidigt skal du som forælder huske på, at du ikke altid skal være en del af dine børns beslutninger.

Frem problemløsning

Det er ikke nemt at lade være med at springe ind og løse dine børns problemer for dem. Men når alt kommer til alt, gør du blot dine børn en bjørnetjeneste ved at gøre dette. At lade dine børn klare tingene selv inkluderer nemlig problemløsning.

Fremfor at løse alle problemer for dine børn bør du give dem chancen for at finde gode løsninger. Du kan inspirere dine børn til at gøre dette ved at spørge ind til forskellige ting i specifikke situationer. I sidste ende kan dette forberede dine børn på diverse vanskeligheder og problemer senere i livet. Endvidere får dine børn mere tillid til egne evner i forhold til at løse de situationer, der opstår.

Ligesom når det kommer til at træffe sine egne beslutninger, kan du ikke give dine børn alle svarene, hvis du ønsker, at de skal tænke selv. Det, du i stedet bør tilbyde, er et sikkerhedsnet, der gør det muligt for dine børn at løse problemer i et sikkert miljø. Med støtte og vejledning på plads vil selv løsninger, der ikke er optimale, ikke have alvorlige konsekvenser.

Hav tillid til dine børn

At stole på, at dit barn har lært de rigtige lektioner, giver ham eller hende mulighed for at blomstre i deres selvstændighed.

Hvis dine børn er selvstændige, har du givet dem den tro, at de er kompetente og i stand til at tage sig af sig selv. Desuden vil de ikke være bange for at skulle fortælle, hvis de oplever udfordringer eller vanskeligheder.

Hvordan får jeg mit barn til at lege selv?

At lege alene udvikler en stærk følelse af selvstændighed hos børn. De behøver ikke at være i nærheden af en anden person eller en gruppe af mennesker hele tiden.

Denne sociale uafhængighed vil hjælpe dit barn med at føle sig godt tilpas i enhver situation. At lege alene opmuntrer ikke dit barn til at vige tilbage fra andre. I stedet fremmer det selvstændighedsfølelsen.

For at få dit barn til at lege alene er der flere ting, du kan gøre. Du kan blandt andet lave et legeværelse til dit barn, hvor der er mulighed for at fordybe sig i legen alene. Ydermere kan du tale med dit barn om at lege alene, og hvordan det rent faktisk fungerer.

Hvis du går i gang med at afprøve det, er det en fordel at starte i det små. Start med at være væk i et par minutter og øg herefter tiden gradvist. Det kan desuden være en fordel at fjerne noget legetøj i en periode. Når du introducerer legetøjet for dit barn igen, vil det virke som helt nyt. Det kan være en god distraktion fra manglen på din tilstedeværelse.

Husk at ting tager tid

Selvom du gerne vil opdrage dit barn til at blive et selvstændigt individ, spekulerer du måske på, hvordan tingene bliver gjort fuldstændigt og effektivt. Her er det vigtigt at huske på, at ting tager tid.

På trods af at du prøver alt det, som de forskellige eksperter siger, er det ikke altid, at det sker. Du skal nemlig blive ved med at huske på, at det ikke er alle ting, der sker fra den ene dag til den anden. Det er vigtigt at have in mente, at alt det, du tilskynder dit barn til at gøre nu, vil komme til at styrke barnet på et eller andet tidspunkt.

 

Fire spørgsmål og svar

Hvordan får jeg selvhjulpne børn?

For at få et selvhjulpent barn er det vigtigt, at lade barnet gøre ting selv. Du kan støtte dit barn i at blive så selvhjulpen som mulig ved at lade barnet tage tøj af og på selv, bære sine egne ting, sætte tallerkener på bordet og så videre alt efter alder og kunnen.

Hvordan indgår mit barn i legen?

Der er flere ting, du kan afprøve for at få dit barn til at indgå i legen. Du kan eksempelvis selv lege med dit barn og lade barnet spille en stor rolle i legene, så det opnår en del erfaringer. Det gør det muligt for dit barn at gøre brug af disse erfaringer i en leg med andre børn.

Hvordan får jeg mit barn til at deltage i legen?

Det kan du blandt andet gøre ved at lære dit barn, hvordan han eller hun kommer med ind i en leg med andre børn. Du kan forklare dit barn, hvordan det skal henvende sig til de andre børn og spørge, om han eller hun må være med.

Hvordan selvstændige børn?

For at få selvstændige børn er det vigtigt, at du tilskynder dine børn til at kunne selv og træffe sine egne beslutninger med din støtte og vejledning.