Lektor i pædagogik Kim Løwenstein mener at børns selvværd påvirkes positivt når de via BIMO tavlen får medindflydelse på dagens aktiviteter: ” Barnet har mulighed for gå ind i en forhandling ved for eksempel at bytte om på rækkefølgen af nogle af magneterne Her kan tavlen være en vigtig måde for barnet at få sine meninger igennem på.”

Pictoboards har interviewet Kim Løwenstein, der er lektor i pædagogik. Han fortæller at børns selvværd vokser, når de med et redskab som BIMO tavlen får medindflydelse på familiens rutiner.

Hvad betyder rutiner for børns trivsel?

”Børn er meget konservative i deres tilgang til livet. De er derfor rigtig glade for rutiner og overskuelighed. Det er en måde at navigere på. Samtidig kan børn også godt lide at blive overraskede, så der er sådan en dobbelthed i det. De er både små forskere, der skal undersøge nye ting, men de vil samtidig også gerne kunne vende tilbage til noget, der er velkendt og trygt.”

Hvad betyder visualisering for børns tilgang til rutiner?

”For mange børn fungerer det rigtig godt at få visualiseret deres rutiner. Der er dog flere tilgange end det. Der er også auditive børn, der skal høre det og kinæstetiske børn, der skal røre ved det. På den måde er vi alle født med en præference, som vi navigerer ud fra. En tavle som den Pictoboards har lavet rammer både visuelle og kinæstetiske børn. Sidstnævnte da det jo er et fysisk board med magneter med små figurer på, som barnet kan røre ved.”

Ifølge børnetrivselseksperten bør også boardets placering i hjemmet overvejes nøje:

”Det skal hænge der, hvor det giver allermest mening for den enkelte familie.  Placeringen fortæller jo noget om, hvis board det er. Hænger man det i et fællesrum som køkkenet eller gangen drages hele familien med ind i rutinerne. Hænger det på børneværelset, er det kun for barnet. Der er ikke noget facit for, hvad der er det rigtige. Det kommer an på det enkelte barns personlighed og de udfordringer familien har”.

Løwenstein fortæller om sit eget barnebarn på 10 år: ”Han ville have stor glæde af at have et board hængende på sit eget værelse over skrivebordet. Han er ikke så interesseret i skolearbejde, så for ham ville det være godt at have noget foran sig, der viser, at han kan se frem til legetid, når lektierne er lavet. Omvendt har jeg også et barnebarn på tre år som ikke bruger særlig meget tid på sit værelse. Hvis han havde et board, skulle det klart hænge i et fællesrum i en højde, der passer ham.”

Hvorfor er det efter din mening vigtigt, at børn selv kan tilgå og interagerer med boardet?

”Barnet har mulighed for gå ind i en forhandling ved for eksempel at bytte om på rækkefølgen af nogle af magneterne. Måske synes din datter eller søn, at der skal læses godnathistorie før tænderne børstes. Her kan tavlen være en vigtig måde for barnet at få sine meninger igennem på. Barnet bliver en person, der er med til at skabe sit eget liv. I dag bliver de fleste børn kun set for det, der giver selvtillid – altså for det de gør. Men selvværd handler om noget andet. Det handler om at blive anerkendt som person – f.eks. som én, der gerne vil have godnathistorie før tandbørstning.”

Hvor meget skal børn selv have lov til at bestemme?

”Jeg snakker ikke om ”laissez faire pædagogik”. Jeg snakker om anerkendende pædagogik. Hvis dit barn fortæller, at han/hun ikke er sulten og derfor ikke kan spise aftensmad, er det vigtigt, at den voksne anerkender det. Selvom barnet ikke spiser med, kan man dog godt forlange, at barnet sidder med ved bordet. Så kan det jo være, at sulten kommer undervejs.”

For lektoren med speciale i pædagogik  er det derfor misforstået at tale om en trodsalder hos børn: ”Jeg plejer at kalde det selvstændighedsalderen. Som voksne vil vi som regel gerne have, at børn makker ret. Og så måler vi deres reaktion ud fra vores behov. I virkeligheden siger de bare fra – og det er altså en af de vigtigste evner at have i livet.”

Med andre ord mener Løwenstein, at dialog er et vigtigt grundlag for gode rutiner i familien: ”At have et board er ikke løsningen i sig selv. Det er en del af løsningen. En måde at understrege nogle ting på – som et supplement til den kommunikation, der allerede finder sted mellem barn og forældre.”

Skriv et svar