Sandra Pictoboards, piktogram og magnettavle til børn
struktur tavle med billeder af børn og stjerner
Pictoboards founder, Sandra Perlman Aisen

En struktur tavle der giver overblik og sunde rutiner til børn 

Jeg er gift, mor til to børn på 10 og 8 år, og skaberen af BIMO – Piktogram og struktur tavlen fra Pictoboards.

Som mor blev jeg for en del år siden introduceret til brug af billeder, eller såkaldte piktogrammer, og hvordan de kunne bruges visuelt, til at skabe sunde rutiner for børn. Dog syntes jeg ikke, at det man kunne købe, hverken var særlig funktionelt eller kønt at kigge på.

Når jeg talte med andre forældre, oplevede jeg, at vi var mange, der stod med de samme udfordringer i hverdagen. Hvordan får jeg mit barn til at høre efter? Hvordan får jeg mit barn til at sove om aftenen? Og mere end noget andet, hvordan får jeg tidskabalen til at gå op?

Jeg begyndte, at tale med både psykologer, produktdesignere og illustratorer som afsæt til at udvikle et funktionelt og unikt produkt i høj kvalitet – som jeg selv kunne tænke mig at købe.

Efter megen produktudvikling, samtale og samarbejde med forældre og eksperter, nåede jeg frem til piktogram tavlen BIMO. BIMO er en magnettavle til børn der bruger piktogrammer til at skabe nemme rutiner, overblik og struktur i hverdagen.

BIMO er en hjælp til børneopdragelse for alle børn. Struktur tavlen er for alle der kunne have behov for en pædagogisk og anerkendende tilgang til at visualisere deres rutiner.

En struktur tavle er også et værktøj til større selvtillid og selvværd. Ved at visualisere og konkretisere kortsigtede mål, skabes øget forståelse og motivation. Belønningssystemet giver på den måde barnet et værktøj til at få medbestemmelse i hverdagen. Barnet motiveres til at løse flere opgaver på egen hånd, uden at skulle skubbes i gang og instrueres hver gang. Forældre slipper for at skulle gentage sig selv og en masse frustration i hverdagen undgås.

BIMO er derfor en løsning på, hvordan man som forældre skaber mere struktur, motivation, overblik og overskud i hverdagen og på sigt, skaber et mere selvstændigt og robust barn.

Kontakt os

Har du spørgsmål?