Pictoboards har talt med selvværdsspecialist Carl David Koch, der mener at Bimo-tavlen er en oplagt platform for dybere samtaler mellem børn og deres forældre.

I mere end 30 år har konsulent og projektleder Carl David Koch undervist og holdt foredrag om selvværd. Han har nu også taget et kig på Bimo-tavlen, som han mener lægger op til en positiv ligeværdig samtale, der styrker børns selvfølelse.

Børn føler ansvar, når de inddrages
Carl David Koch er projektleder og konsulent med speciale i fænomenet logoterapi, der handler om, hvordan mennesker kan udfolde deres selvværd.

Han fortæller, at netop Bimo-tavlen er et godt redskab til at udvikle børns selvfølelse:

”Bimo-tavlen åbner op for en samtale, som alle familiens medlemmer kan deltage i på lige fod. Det er en samtale, der gør barnet ligeværdigt med sine forældre.”

Det sker dog ikke, hvis forældrene bestemmer alt det, der gengives på tavlen. Han anbefaler derfor, at planlægningen af hverdagens gøremål foregår som en dialog i øjenhøjde med børnene:

”Når børnene inddrages, får de ejerskab over boardet. Som en positiv konsekvens af det tager de mere ansvar.

Samtale avler samtale
Ifølge Carl Koch kan Bimo-tavlen sætte gang i en dybere samtale mellem forældre og barn:

”Jeg er godt klar over, at det nogen gange – særligt om morgenen – skal gå hurtigt. Så er der ikke tid til den store samtale med sine børn. Men når der er luft til det i familien, kan man med fordel spørge ind til nogle af de aktiviteter, der fremgår af boardet. Efter noget tid får barnet ofte talt sig varm – og der begynder så at dukke flere og flere ting op.”

Det kan ifølge Koch være positive erindringer – men det kommer måske også op til overfladen, at dit barn er blevet drillet i skolen:

”På baggrund af tavlen kan man simpelthen finde ud af, hvad der rør sig på et dybere plan i sit barn. Det er meget positivt, mener jeg, for så kan man som forældre også tage hånd om det, hvis der er problemer.”

Positiv belønning
Carl Koch ser det som en positiv ting ved Bimo-tavlen, at forældre kan bruge belønninger til at styrke barnets motivation for at fastholde rutiner:

Belønninger er jo stærkt motiverende. Som voksen kender man også selv det, at man har været ude og spise en god middag og hvis man så fortæller værten, at det smagte pragtfuldt – ja så bliver han glad.”

Han påpeger dog, at man som forældre skal være varsom med at sætte belønningssystemer ind i en kontekst, hvor det kan afstedkomme en negativ oplevelse for barnet:

Barnet bør ikke opleve det som et nederlag – f.eks. at han/hun ikke opnår at få sine belønninger. Og hvis der er flere, som søskende, der bruger boardet, kan der hurtigt gå belønnings-konkurrence i det. Det er ikke så heldigt for, hvis det ene barn klarer sig fremragende mens brormand har svært ved at trænge igennem – ja så bliver det en negativ oplevelse for sidstnævnte barn.”

Hvis det mod forældrenes intentioner alligevel skulle ske, at et barn har en negativ oplevelse med belønningssystemet, kan det dog vendes til noget positivt:

Hvis man har et barn, der ikke rigtig får løst sine opgaver – jamen så er det faktisk positivt på den måde, at man er nødsaget til at stoppe op og spørge hvorfor? Igen handler det om samtale. Om – med dialog – at finde ud, hvad der rører sig i sit barn på et dybere plan.”

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar