De nyuddannede branddesignere Rebecca Krogmann og Sarah Schøne har undersøgt BIMO-tavlens fordele sammenlignet med lignende produkter på markedet.

Rebecca Krogmann (tv) og Sarah Schøne (th) har i forbindelse med deres afgangsprojekt på branddesignuddannelsen undersøgt, hvordan Pictoboards som nystartet virksomhed står på markedet – sammenlignet med konkurrenterne.

I januar i år afsluttede Rebecca Krogmann og Sarah Schøne bacheloruddannelsen i Branddesign fra Københavns Erhversakademi.

Makkerparrets afgangsprojekt, der blev belønnet med topkarakteren 12, undersøger, hvordan kendskabet til en nystartet virksomhed som Pictoboards via kampagner kan nå ud til flere.

I undersøgelsen bemærker de nyudklækkede brandingeksperter at Pictoboards BIMO-tavle, sammenlignet med en række lignende produkter på markedet, allerede står stærkt på 5 områder:

  1. Det er simpelt at anvende
  2. Kan bruges af alle børn
  3. Har et design, der appellerer til børn
  4. Tavlen kommer i en god kvalitet
  5. Tavlen kan købes til en fornuftig pris

Det mest brugervenlige board på markedet
I følge Rebecca Krogmann er den fysiske BIMO-tavle meget nem at anvende samt at komme i gang med at bruge for både børn og forældre:

“Boardet er ren `plug n play` for alle parter. Det er fordi det er en fysisk tavle. Det star i modsætning til nogle af de konkurrerende produkter, der er meget mere digitalt orienteret. Kort sagt er BIMO tavlen det mest brugervenlige board på markedet.”

Kan bruges af børn både med og uden diagnoser
Mange lignende produkter på markedet promoverer sig selv ved at have fokus på børn med særlige diagnoser siger Rebecca Krogmann. Hun tilføjer at Pictoboards her skiller sig ud:

”Boardet kan sagtens bruges af børn med milde diagnoser, men som udgangspunkt er det et produkt for alle familier, der har brug for mere struktur og rutine i en travl hverdag”.

Børnevenligt og kvalitetsbevidst design til en god pris
De enkle børnevenlige ikoner er en af BIMO-tavlens store styrker mener Krogmann. Med BIMO tavlen under armen var hun sammen med sin skrivemakker på gaden for at undersøge målgruppen. Her fik hun lejlighed til at iagttage børns reaktion på tavlen:

”Vi snakkede med mange mødre med deres børn. Det var tydeligt at se, hvordan børnene bare blev draget af det børnevenlige design”, siger hun.

Hun tilføjer, at det derudover heller ikke gør noget, at både kvalitet og pris ligger højt, når BIMO-tavlen sammenlignes med tilsvarende produkter.

 

 

Skriv et svar